VORES VIRKSOMHEDS
SPÆDE BEGYNDELSE

Med støtte fra Surahammars Bruk blev Vagnfabriksaktiebolaget I Södertälje grundlagt i 1891. Dengang var jernbanen den vildeste nye teknologiske udvikling i Sverige.

I dag, mere end hundrede år senere og baseret på de samme principper, er Scania en succesfuld global producent af lastbiler, busser, motorer og tilhørende services. Efter de første 30 år begrænsede virksomheden sig til de fokusområder, vi har holdt fast i lige siden.

Firmanavnet Vagnfabriksaktiebolaget i Södertälje kan oversættes til “Vognfabrikken A/S i Södertälje”. Ejerne satte deres lid til det blomstrende marked for jernbanevogne.

På trods af Sveriges upraktiske form – 2.000 km fra nord til syd – og den udbredte fattigdom byggede den svenske stat i perioden mellem 1850 og 1900 et omfattende netværk af jernbanelinjer i standardmål, der dækkede hele landet, også helt ud i de tyndt befolkede områder længst mod nord. Denne store kerne af jernbanelinjer var forbundet med en lang række private jernbanelinjer, der ofte var bygget i smallere mål.

Sweden was a poor agricultural country, with industrialisation lagging far behind countries like England. A law on compulsory elementary school for all girls and boys was passed in the early 1840s. Around that time, massive railway construction got underway in southern Sweden.

I 1860’erne blev landet ramt af dårlig høst flere år i træk og deraf følgende hungersnød. Den demokratiske udvikling var længe undervejs, og størstedelen af befolkningen havde ingen magt eller indflydelse. Situationen resulterede i massiv emigrering. I perioden fra 1850 til 1920 rejste mere end 40 % af befolkningen ud og søgte lykken i andre lande, først og fremmest i Amerika.

Vagnfabriksaktiebolagets forretning boomede. Virksomheden var specialiseret inden for jernbanevogne til passagerer og gods samt hestetrukne sporvogne.

Virksomheden havde stor succes, og ledelsen blev inspireret af udviklingen i Tyskland til at ekspandere til det spirende automobilmarked. Den unge ingeniør Gustaf Erikson blev ansat til at udvikle ”automobiler og tilsvarende motorer”.

Det første svenske automobil kørte sin jomfrutur i 1898. Det kørte meget ustabilt og var nærmest umuligt at styre. Automobilkonstruktion var mere vanskeligt end forventet. I 1901 resulterede alle anstrengelserne endelig i et pålideligt og effektivt motordesign, der kunne anvendes i en dræsine, som blev virksomheden første produktion af et motoriseret køretøj. Motoren satte gang i udviklingen af VABIS’ første lastbil og første serieproducerede personbil. På Stockholms første automobiludstilling mødte man konkurrence fra Scania, en producent af køretøjer og cykler i Sydsverige, der viste deres første lastbil. Udstillingen overbeviste begge virksomheder om, at de skulle fortsætte ud ad automobilvejen.

For VABIS fik salget af lastbiler dog en langsom start. Motoren var god, men chassisdesignet blev ændret i flere trin for at imødekomme de krævende kunders behov. I praksis begyndte serieproduktionen af lastbiler først i 1906, hvorefter den tog fart i 1909. I begyndelsen af 1900-tallet brugte producenterne automobilvæddeløb til at promovere deres produkter. I 1909 fandt det første lastbilvæddeløb sted i udkanten af Stockholm. Alle deltagere fik præmier på grund af de hårde vejforhold, de havde håndteret.

Jernbanebegejstringen falmede i begyndelsen af 1900-tallet, hvor markedet for jernbanevogne var blevet mættet.

I 1907 skiftede VABIS’ ledelse derfor sit fokus over på automobilindustrien og åbnede en ny fabrik udelukkende til produktion af ”standardkøretøjer” og motorer i Södertälje. Motorerne blev også solgt til industri- og marineformål.

VABIS-ingeniørerne var innovative, og i 1907 forlod den første lastbil med vippelad fabrikken sammen med forløbere for busser i form af lastbiler med udskiftelige passagerplatforme.

Men da der ikke længere kom penge ind fra den tidligere lukrative jernbaneforretning, udviklede investeringen i egne designs og i den nye køretøjsfabrik sig til en katastrofe.
Scania havde derimod valgt at basere sine designs på udenlandske køretøjer og på montering af indkøbte komponenter – en metode, der krævede lavere startinvesteringer.

Fra 1902 havde Scania faktisk succes med at sælge biler til kunder. Faciliteterne blev udvidet, og lastbilproduktionen startede for alvor i 1908.

Den første bus blev bygget i 1911, og i 1912 opnåede man et gennembrud med brandbiler, en niche, der skulle vise sig at blive vigtig for Scania-Vabis i perioden frem til 1920.

I 1914 lancerede man en ny konkurrencedygtig motorserie, der blev produceret frem til midten af 1920’erne. Bag det nye motordesign stod den fremsynede unge ingeniør August Nilsson. I 1915 blev han udnævnt til chefingeniør, og han kom til at stå i spidsen for Scania-Vabis’ designarbejde i mere end 30 år. Hovedkontoret var placeret i Södertälje. Virksomheden begyndte nu at udvide sit marked, i første omgang ved at etablere forhandlere i Sverige og på de skandinaviske nabomarkeder. Der blev også lavet nogle aftaler med fjerne markeder som Siam (Thailand) og Australia.

Det forventede opsving efter 1. verdenskrig udeblev, og den efterfølgende deflation betød, at katastrofen lurede på Scania-Vabis. Store investeringer i produktionen og eksterne indkøb af råmaterialer som stål viste sig at være meget dyre.

Virksomhedens forretningskoncept gik ud på at producere i stor skala og konkurrere direkte med udenlandske konkurrenter. Men så snart importrestriktionerne blev fjernet, blev det svenske marked oversvømmet med billige, masseproducerede, udenlandske køretøjer. Scania-Vabis havde ingen chance mod den hårde konkurrence.

Scania-Vabis var i alvorlig krise ved indgangen til 1920’erne. I 1921 gik virksomheden i betalingsstandsning. Firmanavnet blev reddet, og Scania-Vabis kunne snart genstarte driften. Gunnar Lindmark blev udnævnt til ny administrerende direktør, og sammen med chefingeniør August Nilsson banede han vejen for en lang periode med stabilitet.

Hele produktionen blev flyttet til Södertälje, og virksomheden fokuserede nu på tunge lastbiler og busser uden at konkurrere direkte med importerede standardkøretøjer.
August Nilsson og hans team udviklede også en ny serie af motorer med topventil.

Det kreative ingeniørteam under August Nilsson udviklede også mange innovationer baseret på disse kundekrav, der ud over avancerede drivliner omfattede hydraulisk vippeudstyr og sandspredningsudstyr til lastbiler samt kædetræk til postvogne.

I begyndelsen af 1920’erne begyndte man at drive regelmæssig busservice i hele Sverige, og det blev en ny, ekspanderende niche for Scania-Vabis. Det tætte samarbejde med kundernes ingeniører udfordrede ikke bare virksomhedens egne ingeniører til at finde på innovative løsninger, det banede også vejen til overlevelse og til en kundefokuseret strategi, der er bibeholdt den dag i dag.